413 lines
34 KiB
Plaintext
413 lines
34 KiB
Plaintext
|
Constitution for Kongeriget Norge.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
A. Om Statsformen og Religionen.
|
|||
|
|
<EFBFBD> 1. Kongeriget Norge er et frit, uafh<66>ngigt og udeleligt Rige. Dets Regjeringsform er indskr<6B>nket og arvelig-monarkisk.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 2. Den evangelisk-lutterske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage sine B<>rn i samme. Jesuitter og Munkeordener maae ikke taales. J<>der ere fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
B. Om den ud<75>vende Magt, Kongen og den kongelige Familie.
|
|||
|
|
<EFBFBD> 3. Den ud<75>vende Magt er hos Kongen, hvis Tittel er Vi N. N. af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges Konge.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 4. Kongens Person er hellig: han kan ikke lastes eller anklages. Ansvarligheden paaligger hans Raad.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 5. Arvef<65>lgen er lineal og agnatisk, saaledes, at kun Mand af Mand kan arve Kronen. Den n<>rmere Linie gaaer for den fjernere, og den <20>ldre i Linien for den Yngre.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 6. Den udvalgte Konges, i lovligt <20>gteskab avlede, mandlige Livsarvinger ere arveberettigede i den Orden, forrige <20> foreskriver, saa at Riget stedse bliver udeelt hos Een; hvorimod de <20>vrige Prindser, til hvilke Tronen ved Arv kan komme, b<>r n<>ies med den dem af Storthinget tilstaaende Apanage, indtil Arveordenen kommer til dem.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 7. Naar en, til Norges Krone arveberettiget, Prinds f<>des, skal hans Navn og F<>dselstid tilkjendegives f<>rstholdende Storthing og antegnes i dets Protocol.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 8. Blandt Arveberettigede regnes ogsaa den Uf<55>dte, der strax indtaget sit tilb<6C>rlige Sted i Arvelinien, om han end f<>rst efter Faderens D<>d f<>des til Verden.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 9. Er ingen arveberettiget Prinds til, kan Kongen foreslaae sin Efterf<72>lger for Storthinget, som enten antager eller forkaster Forslaget.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 10. Kongen er myndig, naar han har fyldt det 20de Aar. Saasnart han er indtraadt i det 21de Aar, erkl<6B>rer han sig offentlig at v<>re myndig.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 11. Saasnart Kongen, som myndig, tiltr<74>der Regjeringen, afl<66>gger han for Storthinget f<>lgende Eed:
|
|||
|
|
"Jeg lover og sv<73>rger at ville regjere Kongeriget Norge i Overensstemmelse med dets Constitution og Love; saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord!"
|
|||
|
|
Er intet Storthing paa den Tid samlet, nedl<64>gges Eden skriftlig i Statsraadet og igjentages h<>itideligen af Kongen paa f<>rste Storthing.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 12. Kongens Kroning og Salving skeer, efterat han er bleven myndig, i Trondhjems Domkirke paa den Tid og med de Ceremonier, han selv fastsetter.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 13. Kongen skal stedse boe inden Rigets nuv<75>rende Gr<47>ndser og maa ikke, uden Storthingets Samtykke, opholde sig udenfor dem l<>nger, end 6 Maaneder af Gangen, medmindre han for sin Person vil have tabt Ret til Kronen.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 14. Kongen maa ikke modtage nogen anden Krone eller Regjering uden Storthingets Samtykke, hvortil 2/3 af Stemmerne udfordres.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 15. Kongen skal stedse have bekjendt og bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, haandh<64>ve og beskytte denne.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 16. Kongen anordner al offentlig Kirke- og Gudstjeneste, alle M<>der og Forsamlinger om Religionssager, og paaseer, at Religionens offentlige L<>rere f<>lge de dem foreskrevne Normer.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 17. Kongen kan give og oph<70>ve Anordninger, der angaae Handel, Told, N<>ringsveie og Politie; dog maae de ikke stride mod Constitutionen og de af Storthinget givne Love. De gjelde provisorisk til n<>ste Storthing.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 18. Kongen lader i Almindelighed indkr<6B>ve de Skatter og Afgifter, som Storthinget paal<61>gger.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 19. Kongen vaager over, at Statens Eiendomme og Regalier anvendes og bestyres paa den af Storthinget bestemte og for Almeenv<6E>senet nyttigste Maade.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 20. Kongen har Ret til i Statsraadet at benaade Forbrydere, efterat H<>iesterets Dom er falden og dens Bet<65>nkning indhentet. Forbryderen har Valget, om han vil modtage Kongens Naade, eller underkaste sig den ham tild<6C>mte Straf.
|
|||
|
|
I de Sager, som af Odelsthinget foranstaltes, anlagde for Rigsretten, kan ingen anden Benaadning, end Fritagelse for id<69>mt Livsstraf, finde Sted.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 21. Kongen v<>lger og beskikker, efter at have h<>rt sit Statsraad, alle civile, geistlige og militaire Embedsm<73>nd. Disse sv<73>rge Constitutionen og Kongen Troskab og Lydighed. De kongelige Prindser maae ei bekl<6B>de civile Embeder.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 22. Statsraadets Medlemmer og de Embedsm<73>nd, som ere ansatte ved dets Comptoirer, Gesandter og Consuler, civile og geistlige Over<65>vrighedspersoner, Regimenters og andre militaire Corpsers Chefer, Comandanter i F<>stninger og H<>istbefalende paa Krigsskibe kunne, uden foregaaende Dom afskediges af Kongen, efterat han derom har h<>rt Statsraadets Bet<65>nkning. Hvorvidt Pension b<>r tilstaaes de saaledes afskedigede Embedsm<73>nd, afgj<67>res af det n<>ste Storthing. Imidlertid nyde de 2/3 af deres forhen hafte Gage. Andre Embedsm<73>nd kunne ikkun suspenderes af Kongen, og skulle da strax tiltales for Domstolene, men de maae ei, uden efter Dom afsettes, ei heller mod deres Vilie forflyttes.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 23. Kongen kan meddele Ordener til hvem han forgodtbefinder, til Bel<65>nning for udm<64>rkede Fortjenester, der offentligen maae kundgj<67>res; men ei anden Rang og Tittel, end den, ethvert Embede medf<64>rer. Ordenen fritager Ingen for Statsborgernes f<>lleds Pligter og Byrder, ei heller medf<64>rer den fortrinlig Adgang til Statens Embeder. Embedsm<73>nd, som i Naade afskediges, beholde deres hafte Embeders Tittel og Rang. Ingen personlige eller blandede arvelige Forrettigheder tilstaaes Nogen for Eftertiden.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 24. Kongen v<>lger og afskediger efter eget Godtbefindende sin Hofstat og sine Hofbetjente. Til at l<>nne disse og holde sit Hof tilstaaes ham af Storthinget en passende aarlig Sum.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 25. Kongen har h<>ieste Befaling over Rigets Land- og S<>emagt. Den maa ikke overlates i fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Krigsfolk, undtagen Hjelpetropper mod fiendtlige Overfald, maae inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 26. Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred, indgaae og oph<70>ve Forbund, sende og modtage Gesandter.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 27. Regjeringen er ikke berettiget til Militairmagts Anvendelse mod Statens Medlemmer, uden efter de i Lovgivningen bestemte Former, medmindre nogen Forsamling maatte forstyrre den offentlige Rolighed, og den ikke <20>ieblikkelig adskilles, efterat de Artikler i Landsloven, som angaae Opr<70>r, ere den trende Gange lydeligen forel<65>ste af den civile <20>vrighed.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 28. Kongen v<>lger Selv et Raad af norske Borgere, som ikke ere yngre end 30 Aar. Dette Raad skal i det mindste bestaae af 5 Medlemmer. Til at tage S<>de i Statsraadet kan Kongen foruden dem ved overordentlige Leiligheder tilkalde andre norske Borgere; kun ingen Medlemmer af Storthinget. Forretningerne fordeler han blandt dem, saaledes som han det for tjenligt eragter. Fader og S<>n, eller to Br<42>dre maae ei paa samme Tid have S<>de i Statsraadet.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 29. Alle Statsraader skulle, naar de ikke have lovligt Forfald, v<>re n<>rv<72>rende i Statsraadet, og maa ingen Beslutning tages der, naar ikke over det halve Antal af Medlemmerne ere tilst<73>de.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 30. Forestillinger om Embeders Besettelse og andre Sager af Vigtighed - diplomatiske og egentlige militaire Commandosager undtagne - skulle foredrages i Statsraadet af det Medlem, til hvis Fag de h<>re, og Sagerne af ham expederes overensstemmende med Kongens i Statsraadet fattede Beslutning.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 31. Forbyder lovligt Forfald en Statsraad at m<>de, og foredrage de Sager, som henh<6E>re under hans Fag, skulle disse foredrages af en anden Statsraad, som Kongen dertil constituerer. Hindres saa mange ved lovligt Forfald fra M<>de i Statsraadet, at ikke flere end Halvparten af det bestemte Antal Medlemmer ere tilst<73>de; skulle andre Embedsm<73>nd af Kongen constitueres til at tage S<>de i Statsraadet.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 32. I Statsraadet f<>res Protocol over alle de Sager, som der forhandles. Enhver, som har S<>de i Statsraadet, er pligtig til med Frimodighed at sige sin Mening, hvilken Kongen er forbunden at h<>re. Men det er denne forbeholdt at fatte Beslutning efter sit eget Omd<6D>mme. Finder noget Medlem af Statsraadet, at Kongens Beslutning er stridende mod Statsformen eller Rigets Love, eller <20>iensynligen er skadelig for Riget; er det Pligt at gj<67>re kraftige Forestillinger derimod, samt at tilf<6C>ie sin Mening i Protocollen. Den, der ikke saaledes har protesteret, ansees at have v<>ret enig med Kongen og er ansvarlig derfor, saaledes som siden bestemmes.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 33. Den Statsraad, som forestaaer det udenlandske Departement, b<>r have en egen Protocol, hvori de Sager indf<64>res, som ere af den Natur, at de ikke b<>r forl<72>gges det samlede Statsraad. For<6F>vrigt gjelder i dette Tilf<6C>lde de samme Bestemmelser som i 32te <20> ere fastsatte.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 34. Alle Regjeringens Beslutninger og Befalinger udst<73>des stedse i Kongens Navn.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 35. Alle af Kongen udf<64>rdigede Befalinger og officielle Breve - militaire Commandosager undtagne - skulle contrasigneres af den, som if<69>lge sin Embedspligt har foredraget Sagen, da han b<>r v<>re ansvarlig for Expeditionens Overensstemmelse med den Protocol, hvori Resolutionen er indf<64>rt.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 36. N<>rmeste Tronarving, om han er den regjerende Konges S<>n, f<>rer Tittel af Kronprinds til Norge. De <20>vrige, som til Kronen ere arveberettigede, kaldes Prindser, og de kongelige D<>ttre Prindsesser.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 37. Saasnart Tronarvingen har fyldt sit 18de Aar, er han berettiget til at tage S<>de i Statsraadet; dog uden Stemme eller Ansvar.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 38. Ingen Prinds af Blodet maa forlade Riget, gifte sig eller begive sig i fremmed Tjeneste uden Kongens Tilladelse. Handler han herimod, forbryder han sin Ret til Kronen.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 39. De kongelige Prindser og Prindsesser skulle for deres Personer ikke svare for andre, end Kongen, eller hvem han til Dommer over dem forordner.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 40. Er Tronarvingen frav<61>rende ved Kongens D<>d, b<>r han, hvis uovervindelige Hindringer ei forbyde det, inden 6 Maaneder, efterat D<>dsfaldet er ham tilkjendegivet, indfinde sig i Riget, eller for sin Person have tabt Ret til Kronen.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 41. Er n<>rmeste Tronarving ved Kongens D<>d umyndig, f<>rer Enkedronningen, om hun er Kongens kj<6B>delige Moder, saal<61>nge hun forbliver Enke, Regjeringen i Forening med Statsraadet, indtil Kongen vorder myndig. Er saadan Enkedronning ei til, da f<>rer den n<>rmeste arveberettigede Prinds, som da er over 25 Aar gammel, Regjeringen paa samme Maade, under Tittel af Regent. Er Regentskabet tilfaldet en Fjernere i Arveordenen, paa Grund af, at den N<>rmere ei var fuldmyndig, da skal den F<>rste fravige det for den Sidstn<74>vnte, saasnart denne har opnaaet 25 Aars Alder. I disse Tilf<6C>lde affattes Beslutningerne i Statsraadet efter de fleste Stemmer, og har Enkedronningen eller Regenten 2 Stemmer.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 42. Er ingen saadan fuldmyndig Prinds til, f<>res Regentskabet af Statsraadet i Forening med de M<>nd, som Storthinget maatte finde forn<72>dent at tilforordne, under Ansvar efter 45de <20>. Den f<>rste af Statsraadets Medlemmer har da Fors<72>det og 2 Stemmer.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 43. De i 42de <20> fastsatte Bestemmelser gjelde ligeledes i Tilf<6C>lde af, at Kongen ved Sinds- eller Legemssvaghed bliver uskikket til Regjeringen, eller er frav<61>rende fra Riget.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 44. De, som if<69>lge Foranf<6E>rte forestaae Regjeringen medens Kongen er umyndig, frav<61>rende eller paa anden Maade ud af stand til selv at regjere, skulle for Storthinget, hver for sig, afl<66>gge f<>lgende Eed:
|
|||
|
|
"Jeg lover og sv<73>rger at ville forestaae Regjeringen i Overensstemmelse med Constitutionen og Lovene; saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord!"
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 45. Saasnart deres Statsbestyrelse oph<70>rer, skulle de afl<66>gge Kongen og Storthinget Regnskab for samme.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 46. Ved Kongens D<>d, eller i de Tilf<6C>lde, i hvilke et Regentskab b<>r beskikkes, skal strax et overordentligt Storthing sammenkaldes af Statsraadet, eller andre Vedkommende. Opfylder Statsraadet ikke denne Pligt inden 4 Uger, bes<65>rges Sammenkaldelsen ved Justitiarius og Tilforordnede i H<>iesteret.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 47. Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse b<>r, hvis hans Fader ei derom har efterladt nogen skriftlig Bestemmelse, betroes til visse, af Storthinget dertil udn<64>vnte, M<>nd i Forening med Enkedronningen, om hun er hans kj<6B>delige Moder, med Udelukkelse af den n<>rmeste Tronarving, hans Livsarvinger, Statsraadet og Regentskabets <20>vrige Tilforordnede.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 48. Er den mandlige Kongestamme udd<64>d, og ingen Tronf<6E>lger udkaaren, da sammenkaldes Storthinget strax, paa den i 46de <20> foreskrevne Maade, for at v<>lge en nye Konge<67>t. Imidlertid forholdes med den ud<75>vende Magt efter 42de <20>.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
C. Om Borgerret og den lovgivende Magt.
|
|||
|
|
<EFBFBD> 49. Folket ud<75>ver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaaer af 2 Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 50. Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fyldt 25 Aar, have v<>ret bosatte i Landet i 5 Aar, og enten
|
|||
|
|
|
|||
|
|
a. ere, eller have v<>ret Embedsm<73>nd,
|
|||
|
|
b. paa Landet eie eller paa l<>ngere Tid end 5 Aar have byxlet matriculeret Jord,
|
|||
|
|
c. ere Kj<4B>bstadborgere, eller i Kj<4B>bstad eller Ladested eie Gaard eller Grund, hvis V<>rdie i det mindste er 300 Rigsbankdaler S<>lvv<76>rdie.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 51. Inden 6 Maaneder efter denne Constitutions Antagelse skal, i enhver Kj<4B>bstad af Magistraten og i ethvert Pr<50>stegjeld af Fogden og Pr<50>sten forfattes et Mandtal over alle stemmeberettigede Indvaanere. De Forandringer dette efterhaanden maatte undergaae, anf<6E>res ufort<72>vet deri. Enhver skal, forinden han indf<64>res i Mandtallet, offentligen til Thinge sv<73>rge Constitutionen Troskab.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 52. Stemmeret suspenderes:
|
|||
|
|
|
|||
|
|
a. Ved Anklage til Thinge for Forbrydelser,
|
|||
|
|
b ved Umyndiggj<67>relse,
|
|||
|
|
c. ved Opbud eller Fallit, indtil Creditorerne have erholdt fuld Betaling; medmindre Fallitten er foraarsaget ved Ildsvaade, eller andet utilregneligt og bevisligt Uheld.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 53. Stemmeret tabes:
|
|||
|
|
|
|||
|
|
a. ved at have v<>ret d<>mt til Tugthuus, Slaverie eller van<61>rende Straffe,
|
|||
|
|
b. ved at gaae i en fremmed Magts Tjeneste uden Regjeringens Samtykke,
|
|||
|
|
c. ved at erhverve Borgerret i en fremmed Stat,
|
|||
|
|
d. ved at overbevises om at have kj<6B>bt Stemmer, solgt sin egen Stemme, eller stemt i flere, end een Valgforsamling.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 54. Valg- og Districtsforsamlingerne holdes hvert 3die Aar. De skulle v<>re tilendebragte inden December Maaneds Udgang.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 55. Valgforsamlingerne holdes paa Landet i Pr<50>stegjeldets Hovedkirke, i Kj<4B>bst<73>derne i Kirken, paa Raadhuset eller et andet dertil beqvemt Sted. De bestyres paa Landet af Sognepr<70>sten og hans Medhjelpere, i Kj<4B>bst<73>derne af disses Magistrater og Form<72>nd. Stemmegivningen skeer i den Orden, Mandtallet viser. Stridigheter om Stemmeret afgj<67>res af Forsamlingens Bestyrere, hvis Kjendelse kan indankes for Storthinget.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 56. F<>rend Valgene begynde skal Constitutionen lydelig opl<70>ses, i Kj<4B>bst<73>derne af den f<>rste Magistratsperson, paa Landet af Pr<50>sten.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 57. I Kj<4B>bst<73>derne udn<64>vnes een Valgmand for hver 50 stemmeberettigede Indvaanere. Disse Valgm<67>nd samles inden 8 Dage derefter, paa et af <20>vrigheden dertil bestemt Sted, og udn<64>vne enten af deres egen Midte, eller blandt de <20>vrige Stemmeberettigede i deres Valgdistrict 1/4 af deres eget Antal til at m<>de og tage S<>de paa Storthinget, saaledes, at 3 til 6 v<>lge Een, 7 til 10 To, 11 til 14 Tre, 15 til 18 Fire, som er det h<>ieste Antal, nogen Bye maa sende. Har en Kj<4B>bstad f<>rre end 150 stemmeberettigede Indvaanere, sender den sine Valgm<67>nd til n<>rmeste Kj<4B>bstad, for at stemme i Forening med dennes Valgm<67>nd, og ansees da begge Kj<4B>bst<73>der som eet District.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 58. I hvert Pr<50>stegjeld paa Landet udn<64>vne de stemmeberettigede vaanere, i Forhold til deres Antal, Valgm<67>nd saaledes, at indtil 100 v<>lge Een, 100 til 200 To, 200 til 300 Tre, o. s. f. i samme Forhold. Disse Valgm<67>nd samles inden een Maaned derefter paa et, af Amtmanden dertil bestemt Sted, og udn<64>vne da, enten af deres egen Midte, eller blandt de <20>vrige Stemmeberettigede i Amtet 1/10 af deres eget Antal til at m<>de og tage S<>de paa Storthinget, saaledes, at 5 til 14 v<>lge Een, 15 til 24 To, 25 til 34 Tre, 35 og derover Fire, som er det st<73>rste Antal.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 59. De i <20> 57 og 58 fastsatte Bestemmelser gjelde indtil n<>ste Storthing. Befindes det da: at Kj<4B>bst<73>dernes Repr<70>sentanter udgj<67>re mere eller mindre end 1/3 af hele Rigets, b<>r Storthinget til F<>lge for Fremtiden, forandre disse Bestemmelser saaledes, at Kj<4B>bst<73>dernes Repr<70>sentanter forholde sig til Landets, som 1 til 2, og b<>r Repr<70>sentanternes Antal i det Hele ikke v<>re mindre, end 75 og ei st<73>rre end 100.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 60. De inden Riget v<>rende stemmeberettigede, der ikke kunne m<>de formedelst Sygdom, Militairtjeneste eller andet lovligt Forfald, kunne skriftlig sende sine Stemmer til dem, der bestyre Valgforsamlingerne, forinden disse ere tilendebragte.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 61. Ingen kan v<>lges til Repr<70>sentant, medmindre han er 30 Aar gammel og har i 10 Aar opholdt sig i Riget.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 62. Statsraadets Medlemmer og de Embedsm<73>nd, som ere ansatte ved dets Comptoirer, eller Hoffets Betjente og dets Pensionister kunne ikke v<>lges til
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Repr<EFBFBD>sentanter.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 63. Enhver, som v<>lges til Repr<70>sentant, er pligtig at modtage Valget, medmindre han hindres derfra ved Forfald, der kjendes lovligt af Valgm<67>ndene, hvis Kjendelse kan underkastes Storthingets Bed<65>mmelse. Den, som to paa hinanden f<>lgende Gange har m<>dt som Repr<70>sentant paa et ordentligt Storthing, er ikke forpligtet til at modtage Valget til det derpaa f<>lgende ordentlige Storthing. Hindres en Repr<70>sentant ved lovligt Forfald fra at m<>de paa Storthinget, tr<74>der den, som n<>st ham har de fleste Stemmer i hans Sted.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 64. Saasnart Repr<70>sentanterne ere valgte, forsynes de med en Fuldmagt, underskrevet, paa Landet af Over<65>vrighederne og i Kj<4B>bst<73>derne af Magistraten, saavelsom af samtlige Valgm<67>nd, til Beviis for, at de, paa den i Constitutionen foreskrevne Maade, ere udn<64>vnte. Disse Fuldmagters Lovlighed bed<65>mmes af Storthinget.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 65. Enhver Repr<70>sentant er berettiget til Godtgj<67>relse af Statskassen for Reiseomkostninger til og fra Storthinget og for Underholdning i den Tid, han der opholder sig.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 66. Repr<70>sentanterne ere paa deres Reise til og fra Storthinget, samt under deres Ophold der, befriede fra personlig Heftelse, medmindre de gribes i offentlige Forbrydelser; ei heller kunne de udenfor Storthingets Forsamlinger drages til Ansvar for deres der yttrede Meninger. Efter den der vedtagne Orden er Enhver pligtig at rette sig.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 67. De paa forestaaende Maade valgte Repr<70>sentanter udgj<67>re Kongeriget Norges Storthing.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 68. Storthinget aabnes i Almindelighed den f<>rste S<>gnedag i Februarii Maaned hvert 3die Aar i Rigets Hovedstad, medmindre Kongen, paa Grund af overordentlige Omst<73>ndigheder, saasom fiendtlig Indfald eller smitsom Syge dertil bestemmer en anden Kj<4B>bstad. Saadan Bestemmelse maa da betimelig bekjendtgj<67>res.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 69. I overordentlige Tilf<6C>lde har Kongen Ret til at sammenkalde Storthinget udenfor den almindelige Tid. Kongen udst<73>der da en Kundgj<67>relse, som b<>r v<>re l<>st i alle Stiftsst<73>dernes Kirker i det mindste 6 Uger, forinden Storthingets Medlemmer skulle m<>de paa det bestemte Sted.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 70. Et saadant overordentlig Storthing kan af Kongen h<>ves, naar han forgodtbefinder.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 71. Storthingets Medlemmer fungere som saadanne i 3 paa hinanden f<>lgende Aar, saavel ved overordentlige, som ved det ordentlige Storthing, der imidlertid holdes.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 72. Holdes et overordentlig Storthing endnu paa den Tid, det ordentlige skal sammentr<74>de, oph<70>rer det f<>rstes Virksomhed, saasnart det sidste er samlet.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 73. Intet af Thingene kan holdes, medmindre 2/3 af dets Medlemmer ere tilstede.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 74. Saasnart Storthinget har constituert sig, aabner Kongen, eller den, han dertil beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori han underretter det om Rigets Tilstand og de Gjenst<73>nde, hvorpaa han is<69>r <20>nsker at henlede Storthingets Opm<70>rksomhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens N<>rv<72>relse. Storthinget udv<64>lger blandt sine Medlemmer 1/4 Part, som udgj<67>r Lagthinget, de <20>vrige 3/4 Parter danne Odelsthinget. Hvert Thing holder sine Forsamlinger s<>rskilte og udn<64>vner sin egen Pr<50>sident og Secretair.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 75. Det tilkommer Storthinget:
|
|||
|
|
|
|||
|
|
a. at give og oph<70>ve Love, paal<61>gge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ei gjelde l<>ngere, end til 1ste Julii i det Aar, da et nyt, ordentlig Storthing er samlet, medmindre de af dette udtrykkeligen fornyes;
|
|||
|
|
b. at aabne Laan paa Statens Credit;
|
|||
|
|
c. at f<>re Opsynet over Rigets Pengev<65>sen;
|
|||
|
|
d. at bevilge de, til Statsudgifterne forn<72>dne, Pengesummer;
|
|||
|
|
e. at bestemme, hvormeget aarligen skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at fastsette den kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaae i faste Eiendomme;
|
|||
|
|
f. at lade sig forel<65>gge Statsraadets Protocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer, egentlige militaire Comandosager undtagne;
|
|||
|
|
g. at lade sig meddele de Forbund og Tractater, Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter, med Undtagelse af hemmelige Artikler, som dog ei maae stride mod de offentlige;
|
|||
|
|
h. at kunne fordre Enhver til at m<>de for sig i Statssager, Kongen og den kongelige Familie undtagne; dog gjelder denne Undtagelse ikke ikke for de kongelige Prindser, forsaavidt de maatte v<>re Embedsm<73>nd;
|
|||
|
|
i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister, og deri gj<67>re de Forandringer, det finder forn<72>dne;
|
|||
|
|
k. at udn<64>vne 5 Revisorer, der aarligen skulle gjennemsee Statens Regnskaber og bekjendtgj<67>re Extracter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer hvert Aar inden 1ste Julii;
|
|||
|
|
l. at naturalisere Fremmede.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 76. Enhver Lov skal f<>rst foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad. Er Forslaget der antaget, sendes det til Lagthinget, som enten bifalder eller forkaster det, og i sidste Tilf<6C>lde, sender det tilbage med tilf<6C>iede Bem<65>rkninger. Disse tages i Overveielse af Odelsthinget, som enten henl<6E>gger Lovforslaget, eller atter sender det til Lagthinget med, eller uden Forandringer.
|
|||
|
|
Naar et Forslag fra Odelsthinget to Gange har v<>ret Lagthinget forelagt, og anden Gang derfra er bleven tilbagesendt med Afslag; tr<74>der hele Storthinget sammen og, med 2/3 af dets Stemmer, afgj<67>res da Forslaget. Imellem enhver saadan Deliberation maae i det mindste 3 Dage hengaae.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 77. Naar en, af Odelsthinget foreslaaet Beslutning er bifaldet af Lagthinget, eller det samlede Storthing, sendes den ved en Deputation fra begge Storthingets Afdelinger til Kongen med Anmodning om hans Sanction.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 78. Billiger Kongen Beslutningen, forsyner han den med sin Underskrift, hvorved den vorder Lov. Billiger han den ikke, sender han den tilbage til Odelsthinget, med den Erkl<6B>ring, at han ikke fortiden finder det tjenligt at sanctionere Beslutningen.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 79. Beslutningen maa i dette Tilf<6C>lde ikke mere af det da samlede Storthing forel<65>gges Kongen, som paa samme Maade kan forholde sig, om n<>ste ordentlige Storthing paa nye foreslaaer samme Beslutning; men bliver den ogsaa af det 3die ordentlige Storthing, efter igjen at v<>re dr<64>ftet, atter paa begge Thing uforandret antaget, og den da forel<65>gges Kongen, med Begjering, at Hans Majest<73>t ikke vil n<>gte en Beslutning sin Sanction, som Storthinget, efter det modneste Overl<72>g, anseer for gavnlig; saa vorder den Lov, om end Kongens Sanction ikke paaf<61>lger inden Storthinget adskilles.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 80. Storthinget forbliver samlet saal<61>nge, det finder det forn<72>dent; dog ikke over 3 Maaneder uden Kongens Tilladelse. Naar det, efterat have tilendebragt sine Forretninger, eller efterat have v<>ret samlet den bestemte Tid, h<>ves af Kongen, meddeler han tillige sin Resolution paa de, ikke allerede forinden afgjorte Beslutninger, ved enten at stadf<64>ste eller forkaste dem. Alle de, som han ikke udtrykkelig antager, ansees som af ham forkastede.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 81. Alle Love - de i <20> 79 undtagne - udf<64>rdiges i Kongens Navn og under Rigets Segl i f<>lgende Udtryk:
|
|||
|
|
|
|||
|
|
"Vi N. N., af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges Konge, gj<67>r vitterligt, at Os er bleven forelagt Storthingets Beslutning af Dato, saalydende: (Her f<>lger Beslutningen) Thi have Vi antaget og bekr<6B>ftet, ligesom Vi herved antage og bekr<6B>fte samme som Lov; under vor Haand og Rigets Segl."
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 82. De provisoriske Anordninger, som Kongen udgiver i den Tid, intet Storthing holdes, saavelsom de <20>vrige Anordninger og Befalinger, der vedkomme den ud<75>vende Magt allene, affattes saaledes: "Vi N. N. etc. gj<67>re vitterlig, at Vi, i Kraft af den Os ved Rigets Constitution meddelte Myndighed, have besluttet, ligesom Vi herved beslutte o. s. v."
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 83. Kongens Sanction udfordres ikke til de Storthingets Beslutninger, hvorved:
|
|||
|
|
|
|||
|
|
a. det erkl<6B>rer sig samlet som Storthing efter Constitutionen;
|
|||
|
|
b. det bestemmer sit indvortes Politie;
|
|||
|
|
c. det antager eller forkaster de tilstedev<65>rende Medlemmers Fuld magter;
|
|||
|
|
d. det stadf<64>ster eller forkaster Kjendelser om Valgstridigheder;
|
|||
|
|
e. det naturaliserer Fremmede;
|
|||
|
|
f. og endelig, til den Beslutning, hvorved Odelsthinget s<>tter Statsraader eller andre under Tiltale.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 84. Storthinget kan indhente H<>iesterets Bet<65>nkning over juridiske Gjenst<73>nde.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 85. Storthinget holdes for aabne D<>re og dets Forhandlinger kundgj<67>res ved Trykken, undtagen i de Tilf<6C>lde, hvor det Modsatte besluttes ved Stemmeflerhed.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 86. Den, der adlyder en Befaling, hvis Hensigt er at forstyrre Storthingets Frihed og Sikkerhed, gj<67>r sig derved skyldig i Forr<72>derie mod F<>drenelandet.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
D. Om den d<>mmende Magt.
|
|||
|
|
<EFBFBD> 87. Lagthingets Medlemmer tilligemed H<>iesteret udgj<67>re Rigsretten, som i f<>rste og sidste Instans d<>mmer i de Sager, som af Odelsthinget anl<6E>gges, enten mod Statsraadets, eller H<>iesterets Medlemmer, for Embedsforbrydelser, eller mod Storthingets Medlemmer for de Forbrydelser, de som saadanne begaae. I Rigsretten har Pr<50>sidenten i Lagthinget Fors<72>det.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 88. Den Anklagede kan, uden nogen dertil angiven Aarsag, forskyde af Rigsrettens Medlemmer indtil 1/3; dog saaledes, at Retten ei udgj<67>r mindre end 15 Personer.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 89. Til at d<>mme i sidste Instans skal, saasnart mueligt, organiseres en H<>iesteret, der ikke maa bestaae af f<>rre, end Justitiarius og 6 Tilforordnede.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 90. I Fredstider er H<>iesteret tilligemed 2 h<>ie Officierer, som Kongen tilforordner, anden og sidste Instans i alle de Krigsretssager, som angaae enten Liv eller <20>re, eller Friheds Tab for l<>ngere Tid, end 3 Maaneder.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 91. H<>iesterets Domme kunne i intet Tilf<6C>lde paaankes eller underkastes Revision.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 92. Ingen kan beskikkes til Medlem af H<>iesteret, f<>rend han er 30 Aar gammel.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
E. Almindelige Bestemmelser.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 93. Til Embeder i Staten maa allene udn<64>vnes de norske Borgere, som bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, have svoret Constitutionen og Kongen Troskab, og tale Landets Sprog, samt
|
|||
|
|
|
|||
|
|
a. enten ere f<>dte i Riget af For<6F>ldre, der da vare Statens Undersatter;
|
|||
|
|
b. ere f<>dte i fremmede Lande af norske For<6F>ldre, som paa den Tid ikke vare en anden Stats Undersaatter;
|
|||
|
|
c. eller som nu have stadigt Ophold i Riget, og ikke have v<>gret sig for at afl<66>gge den Eed, at h<>vde Norges Selvst<73>ndighed;
|
|||
|
|
d. eller som herefter opholde sig i Riget i 10 Aar;
|
|||
|
|
e. eller som af Storthinget vorde naturaliserede.
|
|||
|
|
Dog kunne Fremmede beskikkes til L<>rere ved Universitetet og de l<>rde Skoler, til L<>ger og til Consuler paa fremmede St<53>der. Ingen maa beskikkes til Over<65>vrighedsperson, f<>rend han er 30 Aar gammel, eller til Magistratsperson, Underdommer og Foged, f<>rend han er 25 Aar gammel.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 94. En nye, almindelig civil og criminel Lovbog skal foranstaltes udgivet paa f<>rste, eller om dette ikke er mueligt, paa andet ordentlige Storthing. Imidlertid blive Statens nugjeldende Love i Kraft, forsaavidt de ei stride imod denne Grundlov eller de provisoriske Anordninger, som imidlertid maatte udgives. De nuv<75>rende permanente Skatter vedblive ligeledes til n<>ste Storthing.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 95. Ingen Dispensationer, Protectorier, Moratorier eller Opreisninger maae bevilges, efterat den nye, almindelige Lov er sat i Kraft.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 96. Ingen kan d<>mmes uden efter Lov, eller straffes uden efter Dom. Pinligt Forh<72>r maa ikke finde Sted.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 97. Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 98. Med Sportler, som erl<72>gges til Rettens Betjente, b<>r ingen Afgiftter til Statskassen v<>re forbundne.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 99. Ingen maa f<>ngslig anholdes uden i lovbestemte Tilfselde og paa den ved Lovene foreskrevne Maade. For ubef<65>iet Arrest eller ulovligt Ophold staae Vedkommende den F<>ngslede til Ansvar.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 100. Trykkefrihed b<>r finde Sted. Ingen kan straffes for noget Skrift af hvad Indhold det end maatte v<>re, som han har ladet trykke eller udgive, medmindre han forsetligen og aabenbar enten selv har viist, eller tilskyndet andre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen, S<>delighed eller de constitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremf<6D>rt falske og <20>rekr<6B>nkende Beskyldninger mod nogen. Frimodige Yttringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 101. Nye og bestandige Indskr<6B>nkninger i N<>ringsfriheden b<>r ikke tilst<73>des nogen for Fremtiden.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 102. Huusinqvisitioner maae ikke finde Sted, uden i criminelle Tilf<6C>lde.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 103. Fristed tilst<73>des ikke dem, som herefter fallere.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 104. Jord- og Brugslod kan i intet Tilf<6C>lde forbryes.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 105. Fordrer Statens Tarv, at Nogen maae afgive sin r<>rlige eller ur<75>rlige Eiendom til offentligt Brug, saa b<>r han have fuld Erstatning af Statskassen.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 106. Saavel Kj<4B>besummer, som Indt<64>gter af det, Geistligheden beneficerede Gods, skal blot anvendes til Geistlighedens Bedste og Oplysningens Fremme. Milde
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Stiftelsers Eiendomme skulle blot anvendes til disses Gavn.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 107. Odels- og Aas<61>desretten maa ikke oph<70>ves. De n<>rmere Betingelser, hvorunder den, til st<73>rste Nytte for Staten og Gavn for Landalmuen, skal vedblive, fastsettes af det f<>rste eller andet f<>lgende Storthing.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 108. Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideicommisser maae for Eftertiden oprettes.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 109. Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet i en vis Tid at v<>rne om sit F<>dreneland, uden Hensyn til F<>dsel eller Formue. Denne Grundsetnings Anvendelse og de Indskr<6B>nkninger, den b<>r undergaae, overlades til f<>rste ordentlige Storthings Afgj<67>relse, efterat alle Oplysninger ere erhvervede ved en Committee, der udv<64>lges inden denne Rigsforsamlings Slutning. Imidlertid vedblive de nugjeldende Bestemmelser.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
<EFBFBD> 110. Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution, vorder den Rigets Grundlov. Viser Erfaring, at nogen Deel af den b<>r forandres, skal Forslaget derom fremsettes paa et ordentlig Storthing og kundgj<67>res ved Trykken. Men det tilkommer f<>rst det n<>ste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede Forandring b<>r finde Sted, eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men allene angaae Modificationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Constitutions Aand, og b<>r 2/3 af Storthinget v<>re enig i saadan Forandring.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Paa Rigsforsamlingens Vegne
|
|||
|
|
|
|||
|
|
C.M.Falsen H.M.Krohg Christie
|
|||
|
|
Pr<EFBFBD>sident. Vice-Pr<50>sident Secretair.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Vi undertegnede Kongeriget Norges Repr<70>sentanter, erkl<6B>re herved denne Constitution, som af Rigsforsamlingen er antaget, for Kongeriget Norges Grundlov, hvorefter alle og enhver sig have at rette. Dets til Bekr<6B>ftelse under vor Haand og Seigl.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Eydsvold d: 17de May 1814.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Aggershuus Amts Deputerede. Peder Anker C:M:Falsen Christensen
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
Aggershuske Ridende J<>g. Corps Ditto Skarpskytter Regiment
|
|||
|
|
VC:Sibbern FWStabell ZMellebye
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
Arendals Deputation Artillerie-Corpset
|
|||
|
|
Alexand: Chr: M<>ller Motzfeldt H: Haslum
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
Bergen Byes Deputerede WFKChristie Fredrik Meltzer J: Rolfsen JRein
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
S<EFBFBD>ndre Bergenhuus Amt AvWSKoren GBJersin BASGierager
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Nordre Bergenhuus Amt Irgens NNielsen PHiermand
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Bergenhusiske Regiment OEHolck. NJSLoftesnes
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Buskeruds Amt F. Schmidt Johan Collett. Christopher Hoen
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Bratsberg Amt L<>venskiold. PJCloumann Tallev Olsen Huvestad
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Christiania Christiansand
|
|||
|
|
GSverdrup Omsen. N: Wergeland O:C:M<>rch
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Christians Amt LWeidemann. Stabel. ALysgaard
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Christiansund Dramen Friderichshald
|
|||
|
|
John Moses. Nicolaj Schejtli. CADahl
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Friedrichsstad Hedemarkens Amt
|
|||
|
|
Andreas Michael Heiberg. Bendeke A.Ki<4B>nig OOEvenstad
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
Holmestrand Jarlsberg Grevskab
|
|||
|
|
H. H. Nysom HWedel-Jarlsberg GPBlom O:R:Apeness
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Ingenieur Brigaden Kongsberg Krager<65>e
|
|||
|
|
A:Sibbern P Steenstrup C: Hersleb Horneman
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Laurvig Laurvigs Grevskab
|
|||
|
|
Diriks I. Hesselberg AndGr<47>nneberg O. Amundr<64>d
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Lister Amt Gabriel Lund junior Erichstrup TJLundegaard.
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Mandals Amt Osmund L<>msland Erich Jaabech Sywert Eeg
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Molde Moss
|
|||
|
|
F:Motzfeldt G. Wulfsberg
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Neden<EFBFBD>s Amt J.Aall junior Gr<47>gaard Thor R: Lilleholth
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Nordenfjelske Infanteri Regiment Norske Jeger Corps
|
|||
|
|
Capitaine Prydz Helge Waagard. Fleischer N: Dyhren
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Oplandske Infanterie Regement Porsgrund
|
|||
|
|
D: Hegermann Sergeant Haraldstad J<>rgen Aall
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Raab<EFBFBD>igelaugets Amt Thomas Bryn ETSLande Ole Knudsen Tvedten
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Romsdals Amt R<>raas
|
|||
|
|
HMKrohg J:Stub Elling Walb<6C>e Richard Floer
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Smaalehnenes Amt Schien
|
|||
|
|
PHount John Hansen Did: Cappelen
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Stavanger Bye Stavanger Amt
|
|||
|
|
PV. Rosenkilde Oftedahl. C.M<>lbach ARegelstad
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
S<EFBFBD>e-Deffensionen J.S.Fabricius TKonow P:Johnsen Even Thorsen
|
|||
|
|
med f<>rt P<>n
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
S<EFBFBD>ndenfieldske Infanterie-Regiment S<>ndenfieldske Dragon-Regiment
|
|||
|
|
DPetersen Ole Svendsen P. Ramm PBalke
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
Tellemarkske Infanterie Regiment Trondhjems Bye
|
|||
|
|
E. H<>yum G.R<>ed. ARogert Peter Schmidt jr
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
S<EFBFBD>ndre Trondhjems Amt J:HDarre ARambech. L:L:Fors<72>th
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Nordre Trondhiems Amt Christian Midelfart Hjeronymus Heyerdahl Sivert Bratberg
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
F<EFBFBD>rste Trondh. Inf. Regiment Andet Trondhjemske Regiment
|
|||
|
|
Wasmuth Daniel Schevig Jacob Lange Helmer Giedeboe
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Trondhiemske Dragon Corps T<>nsberg
|
|||
|
|
F:Heidmann. PJErtzgaard. Carl Stoltenberg
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Westerlenske Inf. Regiment <20>ster Ris<69>er
|
|||
|
|
Just Ely. OB Bercheland H:Carstensen
|
|||
|
|
(L. S.) (L. S.) (L. S.)
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Vi Christian Frederik af Guds Naade, og efter Rigets Constitution Norges Konge, Prinds til Danmark, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, Gi<47>re vitterligt: At Vi, kaldet til Norges Throne ved Nationens Beslutning, have i Overensstemmelse med den Os underdanigst overrakte Addresse af Rigsfors amlingen paa Eidsvold den 17de May 1814, antaget Norges Krone, og i Dag h<>ytideligen udi Rigsforsamlingen besvoret at regiere Kongeriget Norge overensstemmende med denne af Nationens udkaarede M<>nd affattede Grundlov; hvilket herved saaledes af Os paa den originale Constitutions Akt bekr<6B>ftes.
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Under Vor Haand og Rigets Seigl
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Givet paa Eidsvold, d. l9de May 1814
|
|||
|
|
|
|||
|
|
Christian Frederik
|
|||
|
|
|
|||
|
|
________
|
|||
|
|
v: Holten
|